Hvilket materiale skal jeg vælge til t-shirts med tryk i virksomheden?

Når du skal vælge materialer til t-shirts med tryk til dine medarbejdere, er der flere faktorer, du skal overveje, såsom materialets egenskaber, miljøhensyn og pris. Her er en liste over nogle af de mest almindelige materialer, der anvendes i  t-shirts samt deres fordele og ulemper. På den måde kan du træffe det bedste valg til at vælge netop dine medarbejder t-shirts!

 

Bomuld

Bomuld er på nuværende tidspunkt det klart mest anvendte materiale i t-shirts og er populær på grund af sin åndbarhed, blødhed og flotte fald. Bomuld kan dog være tilbøjeligt til at krympe eller rynke over tid. 

 

Økologisk bomuld

Økologisk bomuld dyrkes uden brug af pesticider og kemikalier.  Det er også blødt og åndbart ligesom konventionel bomuld. Økologisk bomuld er ofte lidt dyrere på grund af de strengere dyrkningsmetoder.


Polyester

Polyester er et syntetisk materiale, der er kendt for sin holdbarhed og modstandsdygtighed over for krympning og rynker. Det er også fugtafvisende og hurtigtørrende. T-shirts af polyester har dog ofte mindre åndbarhed sammenlignet med bomuld. 

 

Genanvendt polyester

Genanvendt polyester er en type polyester, der er fremstillet af genbrugte plastikflasker og andet plastaffald. PET er en almindelig type plast, der bruges til fremstilling af flasker til drikkevarer, fødevarebeholdere og andre emballagematerialer. Processen med at skabe Recycled PET går ud på at indsamle og sortere plastikflasker og andet plastaffald, rense og rive dem i små flager og derefter smelte og presse flagerne til små fibre. RPET genanvendt polyester tilbyder lignende ydeevne og egenskaber som almindelig polyester, herunder holdbarhed, færre rynker og fugttransporterende egenskaber. Det kan blandes med andre fibre, såsom bomuld, for at skabe stofblandinger, der kombinerer fordelene ved begge materialer.

    

Viskose

Viskose er en type kunstigt fremstillet fiber, der oprindeligt blev udviklet som en erstatning for silke. Viskose er kendt for sin blødhed og glatte overflade. Det har en behagelig fornemmelse mod huden og kan give en let og luftig følelse. Viskose har en god absorberingsevne, hvilket gør det til et godt valg for t-shirts, der skal hjælpe med at holde kroppen tør og kølig. Viskose er desuden åndbart og har nemmere  ved at modtage farve end de andre nævnte materialer.


Bomuldsblandinger

Bomuldsblandinger er en blanding af bomuld og syntetiske materialer som polyester eller viskose, hvilket kan kombinere fordelene ved begge materialer. Disse blandinger kan være mere standhaftige overfor stræk- og rynker og er i det hele taget mere holdbare end t-shirts, som kun er lavet af bomuld.

 

Bambus

Bambus bruges også til at fremstille T-shirts. Den har naturlige antibakterielle egenskaber og er blød mod huden. Bambus vokser desuden langt hurtigere end almindelige træer, hvilket gør bambus til en ressource, som kan høstes uden at forårsage skovrydning. Samtidigt absorberer den op til 5 gange så meget CO2 som de mest almindelige træarter anvendt i tøjproduktion. Derudover kan bambustræer vokse uden behov for kunstvanding, pesticider og andre kemikalier. 

 

Har din virksomhed fokus på miljø og klima og/eller leder i blot efter t-shirts med tryk til jeres medarbejdere, så se vores udvalg af t-shirts med tryk.